Søndag d. 19. maj 2013
Årgang 8
Telefon: 3012 6000
info@lokaltindblik.dk

Kartoffeltyv i badetøfler og på cykel

02-08-2012

Politiet har bogstavelig talt spor at gå efter i en speget sag om tyveri af kartofler og jordbærplaneter på Oustrupvej ved Aars. Sagen handler om, at der på en ejendom er stjålet et ukendt antal kartofler og omkring 30 jordbærplanter.

Gerningsmanden har efterladt sig nogle tydelige spor af badesandaler og cykelhjul, men om de kan føre frem til en opklaring er endnu uvist. Foreløbig er kartoffeltyven på fri fod.

Nok så bemærkelsesværdig i mysteriet er, at tyven selv havde medbragt en greb til at grave kartofler og jordbærplanterne op med. Politiet oplyser, at tyveriet er sket natten mellem tirsdag og onsdag.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!