Stoleben og kniv blev brugt som våben.
To litausike mænd kom lørdag aften ved 21-tiden op at toppes på Ranumvej i Vilsted. Politiet har kun sparsomme oplysninger om opgøret, men den ene mand skulle angiveligt have truet den anden med en kniv, mens den anden brugte et ben fra en spisebordstol til at slå den anden i hovedet med.
Politiet oplyser, at opgøret handler om nogle familiestridigheder, og den ene mand blødte både fra hovedet og fra en hånd, da politiet kom. Ingen af de to mænd ønskede dog at anmelde episoden til politiet.